Jeg er en illustrator med mange forskellige kasketter.
Stil, tone og karakter dikteres af opgaven. Og jeg nyder at prøve nye ting af.
Når jeg tegner for virksomheder og organisationer gælder det om at ramme afsenderens professionelle identitet fortolket i tegninger. Det er en særlig genre, som kræver at man kan forstå virksomhedernes strategi og målgruppe. Ikke at resultatet af den grund behøver at blive kedeligt eller forudsigeligt. Men man er i højere grad firmaets mand, end når man for eksempel er bladtegner.
Illustrationerne til rekrutterings- og rådgivningsfirmaet Genitor er helt specielt. Få virksomheder tør at gå planken helt ud, og lade deres visuelle univers udelukkende bestå af illustrationer. Oven i købet befolket med havfruer, enhjørninge og kentaurer. Ideen er at vise at en potentiel virksomhedsleder findes i mange udgaver, hvad køn og etnicitet angår. Her er nogle af lederemnerne:
Udover tegnefilm og ikoner har jeg også lavet Illustrationer til Nordisk Ministerråd.